Hvor mange kvadratmeters erhvervslokaler skal man bruge?

Når man som virksomhed leder efter sine næste erhvervslokaler, er det selvfølgelig vigtigt at sørge for, at der er plads nok til alle medarbejdere. Men hvor mange kvadratmeters erhvervslokaler har en virksomhed egentlig brug for? Svaret afhænger både af virksomhedens størrelse, antal medarbejdere og de konkrete ønsker, man har til indretningen. I denne artikel ser vi nærmere på en virksomheds kvadratmeterbehov.

Sørg for at leve op til de lovmæssige krav

Enhver virksomhed bør først og fremmest have styr på, hvilke lovmæssige krav der gælder for erhvervslokaler. Er din virksomhed på udkig efter nye kontorlokaler, skal du f.eks. sørge for at have styr på reglerne for antal kvadratmeter og plads til medarbejderne. Arbejdstilsynet er den myndighed, som sætter regler og krav til virksomheders fysiske indretning. Nogle af de regler, der gælder for de fysiske rammer på et kontor, er følgende:

  • Højden til loftet skal være mindst 2,5 meter og gulvarealet minimum 7 m2.
  • Hver medarbejder skal have 12 m3 luft i arbejdsrummet.
  • Tilstrækkeligt lysindfald og udsyn til omgivelserne anbefales.

Derudover skal du selvfølgelig sørge for, at kontorlokalerne giver medarbejderne adgang til toilet, håndvask, spiseplads og garderobe. Uanset hvilke ønsker og planer, du ellers har til dine erhvervslokaler, skal du altså sørge for, at disse lovmæssige krav overholdes.

Beregn dit kvadratmeterbehov ud fra antal medarbejdere

Hvor mange kvadratmeter din virksomhed har behov for, afhænger naturligvis af, hvor mange ansatte der skal være plads til. Du kan selv lave en beregning ud fra, hvor mange medarbejdere du har, og hvor mange kvadratmeter hver medarbejder lovmæssigt har krav på. Vil du have ekstra plads til dine medarbejdere, kan du også selv vælge et specifikt antal kvadratmeter, som hver medarbejder skal have, og herefter beregne det samlede antal kvadratmeter, dine erhvervslokaler skal have.

Overvej indretningen af erhvervslokalerne

At sørge for, at der er plads nok til alle medarbejdere, er blot første trin, når man skal afgøre, hvor mange kvadratmeters erhvervslokaler virksomheden har brug for. Hvilke ønsker man har til indretning af lokalerne, har selvfølgelig også en betydning, da visse typer af indretning kræver mere plads end andre.Ønsker du at skabe en arbejdsplads med åbne kontorlokaler, hvor alle medarbejdere sidder i samme lokale, kan du have brug for færre kvadratmeter, end hvis lokalerne skal være mere opdelte. Når alle sidder i samme lokale, kan du nemlig udnytte pladsen bedre og undgå alt for mange spildte kvadratmeter på væggene. Når du ved, hvor mange kvadratmeter du har brug for, kan du gå i gang med at lede efter dine erhvervslokaler her på vores side.